Odder IGF Fodbold

 

Odder IGF Fodbold er med sine godt 1000 medlemmer en af Jyllands største fodboldklubber. Siden 1899 har klubben været et samlingspunkt for både unge og gamle, drenge og piger, og er i dag en velfungerende forening, drevet af de mange frivillige, der hver dag arbejder på at skabe de bedst mulige forhold for byens mange passionerede fodboldspillere.

 

Klubben er en breddeklub med hold på alle niveauer, der går fra de mindste i U5 til klubbens flagskib i 2. Division og ender ved Old-Girls/Old-Boys. Odder IGF Fodbold er en klub, hvor der er plads til alle, uanset hvilket niveau man befinder sig på, og hvilken baggrund man har.

 

Banerne omkring Spektrum Odder har i mange år dannet rammerne for glade fodboldoplevelser for Odder IGF Fodbolds mange medlemmer. Det gælder de tætte og medrivende kampe på opvisningsbanen, de underholdende og lærerige træninger på træningsbanerne og de kolde vintertræninger på byens flotte kunstgræsbane. Odder IGF Fodbold nyder godt af de gode forhold, som Spektrum Odder stiller til rådighed og sætter pris på det gode samarbejde.

 

Kontaktoplysninger:

www.odderfodbold.dk

 

kontakt@odderfodbold.dk

 

www.facebook.com/odderfodbold

 

Parkvej 5, 8300 Odder